Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.(* 1) § 17
§ 17. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal indbetale afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.
Stk. 2. Den, der er omfattet af § 16, stk. 3, skal indbetale afgiften til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelse af den i § 16, stk. 3, nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.
Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales, dog mindst 50 kr.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for afgiftens indbetaling.
Kilde: Retsinformation.dk