← Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.(* 1)

§ Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.(* 1) · kapitel 1 af 3

Kapitel 1 – *Afgift af øl*

LOV nr 1015 af 19/12/1992

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser

§ 1. Der betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne lov og efter følgende satser pr. hl:

  1. øl indbrygget på et ekstraktindhold af 11 pct.

Plato eller derunder (skatteklasse 1) ............... 249 kr.95 øre

  1. øl indbrygget på et ekstraktindhold af over 11 pct.

Plato, men ikke over 14 pct. Plato (skatteklasse 2) . 321 kr.80 øre

  1. øl indbrygget på et ekstraktindhold af over 14 pct.

Plato, men ikke over 18 pct. Plato (skatteklasse 3) .. 429 kr.00 øre

  1. øl indbrygget på et ekstraktindhold på over 18 pct.

Plato, men ikke over 22 pct. Plato (skatteklasse 4) .. 475 kr.00 øre

  1. øl indbrygget på et ekstraktindhold på over 22 pct.

Plato (skatteklasse 5) ............................... 25 kr.00 øre

                                                    pr. pct. Plato

Stk. 2. Ved blanding af øl indbrygget på forskelligt ekstraktindhold bestemmes blandingens skatteklasse ved beregning af det ekstraktindhold, på hvilket øl af tilsvarende beskaffenhed indbrygges.

§ 2. For hvert finansår ydes der en afgiftslettelse pr. hl stærkt øl (skatteklasse 1-5), der er fremstillet og udleveret af det enkelte bryggeri.

Stk. 2. Afgiftslettelsens størrelse afhænger af bryggeriets udlevering i det foregående finansår af stærkt øl, der er fremstillet af bryggeriet. For bryggerier, der højst udleverede 3.700 hl, udgør afgiftslettelsen 70 kr. pr. hl. For bryggerier, der udleverede over 3.700 hl, men højst 20.000 hl, udgør afgiftslettelsen 236.073 kr. divideret med den udleverede hl-mængde stærkt øl tillagt 6,20 kr. For bryggerier med en udlevering på over 20.000 hl udgør afgiftslettelsen 20 kr. pr. hl reduceret med et kronebeløb, der fremkommer ved at dividere den udleverede hl-mængde stærkt øl med 10.000. Der forhøjes til nærmeste hele ørebeløb, der er deleligt med 5.

Stk. 3. Virksomheder, der har samme ejer eller fælles ledelse, betragtes med hensyn til stk. 1 som et enkelt bryggeri.

Stk. 4. De i stk. 1 og 2 fastsatte lettelser i afgiften finder anvendelse for bryggerier i EF, der den 1. november 1940 fremstillede øl svarende til øl af skatteklasse 1-5.