Lov om en garantiordning for udlån til nyetablerede virksomheder og nye aktiviteter i mindre og mellemstore virksomheder § 3

§ 3. Statskasssen kan garantere over for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter for lånets betaling. Garanti gives i form af en selvskyldnerkaution fra staten.

Stk. 2. Kaution kan stilles for 40 pct. af det samlede låneengagement til nyetablerede virksomheder og for 30 pct. til mindre og mellemstore virksomheder. Kautionen kan dog maksimalt udgøre 400.000 kr. pr. virksomhed. Minimum for udlån er 25.000 kr.

Stk. 3. Pengeinstitutter og visse kreditinstitutter betaler et bidrag på 11/2 pct. p.a. af restgælden til staten af de statskautionerede lån. Udgiften til bidraget deles ligeligt mellem låntager og långiver. Bidraget går såvel til tabshensættelser som til administration af ordningen.

Stk. 4. Kaution stilles af staten efter ansøgning fra pengeinstitutter og visse kreditinstitutter. Der kan ikke stilles kaution for et lån, der er ydet før lovens ikrafttræden, ligesom der ikke kan stilles statskaution i forbindelse med gældsomlægning. Samme person kan alene opnå eet statskautioneret lån i medfør af denne lov. Som samme person anses også ægtefæller, ugifte samlevende og selskaber, hvori de nævnte personer ejer eller har ejet mindst halvdelen af selskabskapitalen eller råder over eller har rådet over en bestemmende indflydelse.

Kilde: Retsinformation.dk