Lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (CO2-PAKKEN) § 2

§ 2. Ansøgning om tilskud indsendes til Energistyrelsen. Energiministeren fastsætter de nærmere regler om ansøgningens indhold.

Stk. 2. På grundlag af ansøgningen kan Energistyrelsen meddele tilsagn om tilskud for en nærmere fastsat periode.

Stk. 3. På grundlag af Energistyrelsens tilsagn udbetales tilskuddet af told- og skattevæsenet. Udbetaling af tilskud sker ved, at virksomheden foretager modregning i afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilskuddets udbetaling ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 23 anførte regler.

Stk. 4. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ydelse af tilskud, eller hvis betingelserne for at yde tilskud ikke længere er til stede. Hvis tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.

Kilde: Retsinformation.dk