Lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget (* 1) § 9
§ 9. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til de i § 1 nævnte forordninger, i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger herpå.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab, interessentskab, forening eller lignende, kan der pålægges selskabet eller foreningen som sådan bødeansvar.
Kilde: Retsinformation.dk