Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter § 7

§ 7. Fritaget for afgift er

    1. afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord i skibe i udenrigsfart, dog bortset fra lystfartøjer, og i luftfartøjer, der flyver fra dansk lufthavn til udlandet. Bestemmelserne i § 9, stk. 6, i lov om afgift af visse olieprodukter finder tilsvarende anvendelse,
    1. afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der afsætter elektricitet, efter bestemmelserne i § 9, stk. 2, i lov om afgift af visse olieprodukter. Bestemmelserne i § 9, stk. 6, i lov om afgift af visse olieprodukter finder tilsvarende anvendelse,
    1. afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5-7, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der afsætter elektricitet, efter bestemmelserne i § 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Bestemmelserne i § 7, stk. 3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. finder tilsvarende anvendelse,
    1. afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 9-11, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord i skibe i udenrigsfart, dog bortset fra lystfartøjer. Bestemmelserne i § 7, stk. 3, i lov om afgift af gas finder tilsvarende anvendelse, og
    1. afgiftspligtige varer, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til de i toldlovens § 22 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.

Stk. 2. Fritaget for afgift er elektricitet, der er undtaget fra afgift efter § 2 i lov om afgift af elektricitet.

Stk. 3. Fritaget for afgift er raffinaderiers forbrug af afgiftspligtige varer fremstillet af virksomheden. Dette gælder dog ikke forbrug af olieprodukter og gas, der anvendes som drivmiddel i virksomhedens registrerede motorkøretøjer.

Stk. 4. Afgift af olie og gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel, godtgøres efter regler fastsat af skatteministeren.

Kilde: Retsinformation.dk