Lov om anlæg af fast forbindelse over Øresund § 12
§ 12. Fra og med det indkomstår, hvor Øresundsforbindelsen eller de enkelte tilslutningsanlæg, jf. § 3, tages i brug (anskaffelsesåret), kan selskabet, jf. § 6, på grundlag af anskaffelsessummen foretage skattemæssige afskrivninger.
Stk. 2. Ved anskaffelsessummen forstås de samlede byggeudgifter.
Stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen kan selskabet ikke medregne afgift, som ved opgørelsen af selskabets afgiftstilsvar efter loven om almindelig omsætningsafgift kan fradrages som indgående afgift.
Kilde: Retsinformation.dk