Kiropraktorloven § 2
§ 2. Den, der har bestået en af sundhedsministeren godkendt uddannelse som kiropraktor, og som i Danmark har gennemgået en supplerende praktisk uddannelse, har ret til autorisation som kiropraktor.
Stk. 2. Sundhedsministeren eller den, sundhedsministeren bemyndiger dertil, udsteder en fortegnelse over godkendte kiropraktoruddannelser.
Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for den i stk. 1 nævnte supplerende praktiske uddannelse.
Stk. 4. Autorisationen meddeles af Sundhedsstyrelsen, der fører en fortegnelse over meddelte autorisationer.
Stk. 5. Autorisation kan ikke meddeles den, der må antages at være farlig for sine medmennesker under udøvelse af kiropraktorvirksomhed enten på grund af udvist grov uduelighed eller på grund af legemlige eller sjælelige mangler. Autorisationen kan endvidere nægtes under de i borgerlig straffelov § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.
Stk. 6. For meddelelse af autorisation som kiropraktor betales et af sundhedsministeren fastsat gebyr.
Kilde: Retsinformation.dk