Friskoleloven § 7

§ 7. Ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved skoler, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal aflønnes efter de regler, der gælder for aflønning i folkeskolen, medmindre der mellem finansministeren og vedkommende forhandlingsberettigede organisation aftales andre regler. De skal endvidere være optaget i vedkommende pensionskasse, medmindre de ifølge pensionskassens vedtægter ikke kan optages i kassen, eller medmindre de i henhold til vedtægterne fritages for medlemskab.

Stk. 2. Pension til ledere, lærere og børnehaveklasseledere udredes af Efterlønkassen for Lærere i Friskolen og Efterskolen eller Pensionskassen af 1925 for de Private Eksamensskoler i overensstemmelse med kassernes vedtægter, der stadfæstes af undervisnings- og forskningsministeren og finansministeren.

Kilde: Retsinformation.dk