Friskoleloven § 5
§ 5. Frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal være selvejende institutioner, hvis vedtægtsbestemmelser om styrelse og økonomiske forhold godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægternes indhold.
Stk. 2. Skolen skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.
Stk. 3. Den overordnede ledelse af skolen varetages af en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 4. Frie grundskoler, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres hidtidige status.
Kilde: Retsinformation.dk