Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen § 2
§ 2. Uddannelsen varer 4 år og består af en 1. del og en 2. del, hver af to års varighed, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. 1. del omfatter for alle studerende:
-
- Pædagogik og psykologi.
-
- Fagene dansk (med kendskab til svensk og norsk), skrivning, retorik, regning/matematik og kristendomskundskab samt fagområderne naturfag og historie/samfundsfag.
-
- Det praktisk-musiske fagområde. Hver studerende vælger to af følgende tre fag: musik, idræt samt billed- og brugskunst. I fagområdet indgår for alle studerende drama.
-
- Praktik.
-
- Tilbud om faglige suppleringskurser med henblik på at sikre liniefagsundervisningen et ensartet startniveau.
Stk. 3. 2. del omfatter for alle studerende:
-
- Særlig uddannelse i to af folkeskolens fag (liniefag) efter seminariernes muligheder og den studerendes valg.
-
- Almen didaktik.
-
- Pædagogisk speciale.
-
- Praktik.
Stk. 4. Ved seminarier, hvor undervisningen i liniefag er fælles for flere årgange studerende, kan uddannelsen i det ene liniefag påbegyndes i 2. studieår og et eller flere af fagene under 1. del afsluttes i 3. studieår.
Stk. 5. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 2 og 3, skal der tilbydes de studerende et kursus, der tager sigte på undervisning af voksne. Endvidere kan der tilbydes kursus i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og om prøver og anden bedømmelse.
Kilde: Retsinformation.dk