Lov om afgift af visse flyrejser § 10
§ 10. Told- og skattevæsenet er berettiget til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skattevæsenet fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på told- og skattevæsenets begæring udleveres eller indsendes til told- og skattevæsenet.
Stk. 4. Den lufthavn, hvorfra udrejsen finder sted, skal på begæring meddele told- og skattevæsenet oplysning om passagerantal efter § 2.
Stk. 5. Told- og skattevæsenet er berettiget til at foretage eftersyn af regnskaber m.v. hos de i stk. 4 omhandlede lufthavne og de i lufthavnene etablerede handlingselskaber, der foretager registrering af udrejsende passagerer.
Kilde: Retsinformation.dk