Lov om planlægning § 58
§ 58. Amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til miljøministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 47, stk. 1, kan påklages til miljøministeren.
Stk. 3. Amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 35, stk. 1, kan påklages til Overfredningsnævnet, når klagen indeholder spørgsmål, som efter nævnets vurdering har meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål, eller klage indgives af miljøministeren.
Stk. 4. Miljøministeren afgør andre klager over afgørelser efter § 35, stk. 1.
Stk. 5. Miljøministerens og Overfredningsnævnets afgørelser efter stk. 1-4 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Det samme gælder kommunalbestyrelsernes afgørelser efter § 40, stk. 2.
Stk. 6. Foreningers afgørelser efter § 21, stk. 1, kan påklages til kommunalbestyrelsen.
Kilde: Retsinformation.dk