Lov om planlægning § 11

§ 11. For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan.

Stk. 2. Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlægningen for forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4, eller regler eller beslutninger efter § 3.

Stk. 3. I kommuneplanen fastlægges for hele kommunen en hovedstruktur og for de enkelte dele af kommunen rammer for lokalplanernes indhold.

Stk. 4. Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen, herunder udbygning med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative områder.

Stk. 5. Rammerne for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til:

    1. fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål,
    1. bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer,
    1. byfornyelsen i eksisterende bysamfund,
    1. forsyningen med offentlig og privat service,
    1. institutioner og tekniske anlæg, herunder varmeforsyningsforhold,
    1. områder til fritidsformål,
    1. trafikbetjeningen,
    1. overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder og
    1. rækkefølgen for udbygning af arealer til byformål og sommerhusområder.

Stk. 6. Kommuneplanen kan indeholde retningslinier for andre forhold af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen i kommunen.

Stk. 7. Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse samt den hidtil udførte planlægning og administration.

Kilde: Retsinformation.dk