Lov om planlægning § 1

§ 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2. Loven tilsigter særlig,

    1. at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte amtskommuner og kommuner,
    1. at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,
    1. at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og
    1. at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

Kilde: Retsinformation.dk