Lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger § 7
§ 7. Ansøgning om tilskud indsendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligen er beliggende, senest den 30. juni 1993. Ansøgningen skal udfærdiges på et særligt skema, som rekvireres hos kommunen.
Stk. 2. På grundlag af ansøgningen kan kommunalbestyrelsen på et særligt skema meddele tilsagn om tilskud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn i det omfang, det fornødne tilskudsbeløb er reserveret gennem et administrativt styrings- og udbetalingssystem.
Kilde: Retsinformation.dk