Lov om individuel boligstøtte § 76
§ 76. Såfremt der i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap sker anvisning af en ældrebolig til ældre eller personer med handicap, kan det aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune.
Stk. 2. Aftale om mellemkommunal refusion ophører, når den ældre eller personen med handicap ikke længere bebor den anviste ældrebolig, herunder på grund af senere fraflytning.
Stk. 3. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administration af en aftale om mellemkommunal refusion.
Kilde: Retsinformation.dk