Lov om individuel boligstøtte § 73

§ 73. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligsikring, boligydelse og beboerindskudslån efter §§ 55-57 og §§ 66 og 67 kan påklages til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner til boligministeren, jf. dog §§ 10, stk. 2 og 3, 23, stk. 3, 42, stk. 2, og 51.

Stk. 2. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Klage til amtsankenævnet eller boligministeren skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Amtsankenævnet og boligministeren kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes for amtsankenævnets vedkommende af formanden.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse skal indeholde oplysning om klageadgang og om frist for indbringelse af klagen.

Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om behandlingen af klagesager.

Kilde: Retsinformation.dk