Lov om individuel boligstøtte § 7

§ 7. Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være logerende.

Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtte, skal det være under 23 år og bo i lejligheden.

Stk. 3. Såfremt et barn under 23 år har egne indtægter, skal kommunalbestyrelsen beregne boligstøtten, som om barnet er logerende, jf. § 9, stk. 2, og § 10, stk. 6, dersom dette medfører en højere boligstøtte.

Stk. 4. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, og opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, medregnes barnet ved beregningen af boligstøtte til den husstand, på hvis adresse det er tilmeldt folkeregistret.

Kilde: Retsinformation.dk