Lov om individuel boligstøtte § 46

§ 46. Såfremt den husstandsindkomst, der ligger til grund for boligstøtteberegningen, er opgjort efter § 8, stk. 1-6, og der i løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst for året på mindst 20.000 kr. i forhold til det benyttede indkomstgrundlag, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden. Husstandsindkomsten skal ved omberegningen fastsættes på grundlag af de aktuelle indkomstforhold på omregningstidspunktet opreguleret til årsbasis. Det samme gælder, såfremt en husstandsindkomst er opgjort efter § 8, stk. 7, og der i løbet af året sker indkomststigning på mindst 10.000 kr. i forhold hertil, såfremt der i løbet af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden, såfremt fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden påbegyndes, eller såfremt der sker en nedsættelse af lejen.

Stk. 2. Indtræder ændringen med virkning fra den 1. i en måned, anses ændringen for at være sket i den foregående måned.

Efterregulering

Kilde: Retsinformation.dk