Lov om individuel boligstøtte § 43

§ 43. Boligstøtten reguleres hver 1. januar efter de ændringer i beregningsgrundlaget, der er sket siden den sidst foretagne beregning, jf. dog §§ 44 og 46.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgerne hvert år giver indberetning om deres husleje, husstand og husstandsindkomst. Såfremt støttemodtageren ikke efter anmodning indgiver en sådan indberetning, kan kommunen lade boligstøtten bortfalde med virkning fra den 1. januar.

Stk. 3. Ansøgerne skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

Kilde: Retsinformation.dk