§ Lov om individuel boligstøtte · kapitel 3 af 15
Kapitel 3 – *Boligudgift for andelshavere og ejere*
LOV nr 376 af 06/06/1991
§ 16. Ved opgørelsen af boligudgiften for andelshavere i private andelsboligforeninger finder reglerne i §§ 10-15 anvendelse.
§ 17. Ved opgørelsen af boligudgiften for ejere medregnes følgende beløb:
-
- Renter og afdrag på lån i ejendommen, jf. stk. 2,
-
- vej- og kloakbidrag og lignende, der hviler på ejendommen,
-
- pålignede ejendomsskatter for det år, boligydelsen vedrører,
-
- udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse i form af et standardbeløb, 6.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 7, og
-
- beregnet skat af overskuddet på ejendommen. Overskuddet opgøres på grundlag af forholdene i det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, boligydelsen vedrører. I det år, ejendommen er nyopført eller nyudstykket, indgår den kontante ejendomsvurdering for det år, som boligydelsen første gang vedrører, i beregningsgrundlaget. Som skatteprocent anvendes satsen for almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter, der er gældende for den pågældende i det indkomstår, som boligydelsen vedrører.
Stk. 2. Opgørelse efter stk. 1, nr. 1, foretages således:
-
- Der medregnes 80 pct. af renter og afdrag på de lån, der er tinglyst med pant i ejendommen på ansøgningstidspunktet.
-
- Hvis kontantværdien af restgælden af de i nr. 1 nævnte lån på ansøgningstidspunktet overstiger 80 pct. af den kontante ejendomsvurdering for året forud for ansøgningstidspunktet, nedsættes de i nr. 1 nævnte 80 pct. af renter og afdrag med forholdet mellem 80 pct. af den kontante ejendomsværdi og kontantværdien af restgælden.
-
- Hvis der efterfølgende optages nye lån eller allerede eksisterende lån ombyttes med nye lån i ejendommen, foretages der efter ansøgning en fornyet beregning efter nr. 1 og 2 på grundlag af de aktuelle kontantværdier for restgælden og ejendomsværdien.
-
- Hvis ejendommen er nyopført eller nyudstykket, anvendes dog den kontante ejendomsvurdering for det år, boligydelsen vedrører.
Stk. 3. I boligudgiften beregnet efter stk. 1 og 2 fratrækkes følgende beløb:
-
- beregnet skat af underskud på ejendommen. Underskuddet opgøres på grundlag af forholdene i det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, boligydelsen vedrører. I det år, ejendommen er nyopført eller nyudstykket, indgår den kontante ejendomsvurdering for det år, som boligydelsen første gang vedrører, i beregningsgrundlaget. Som skatteprocent anvendes satsen for almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter, der er gældende for den pågældende i det indkomstår, som boligydelsen vedrører, og
-
- indtægt ved udlejning af en del af ejendommen.
§ 18. Boligministeren kan fastsætte regler
-
- om opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i en af boligerne i et to- eller flerfamilieshus, som pensionisten ejer, eller hvori han har anpart,
-
- om opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og for en pensionist, hvis bolig i øvrigt anvendes til erhvervsformål, og
-
- om ret til boligydelse for en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.
§ 19. Renter på lån i henhold til denne lov og lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven kan ikke medregnes ved opgørelse af boligudgiften.
§ 20. Reglerne i §§ 12-15 gælder også for ejere.