§ Lov om individuel boligstøtte · kapitel 12 af 15
Kapitel 12 – *Beløb og regulering ved beregning af boligstøtte*
LOV nr 376 af 06/06/1991
§ 72. Følgende beløb reguleres en gang årligt med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af, om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af satsreguleringsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct:
-
- Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 11.500 kr., jf. § 8, stk. 4.
-
- Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 22.000 kr., jf. § 8, stk. 5.
-
- Fradragsbeløbet for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug på henholdsvis 44 kr., 14 kr. og 33 kr., jf. § 10, stk. 2.
-
- Standardbeløb for vandtillæg på 4,25 kr., jf. § 10, stk. 3.
-
- Standardbeløb for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 33 kr. og 16,50 kr., jf. § 10, stk. 4.
-
- Standardbeløb for varmetillæg på 16,75 kr., jf. § 10, stk. 5.
-
- Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse på 6.600 kr., jf. § 17, stk. 1, nr. 4.
-
- Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb på 124.400 kr., jf. §§ 21, stk. 1, og 22, stk. 1.
-
- Grænsebeløbets minimumsbeløb, boligydelse på 4.400 kr., jf. § 21, stk. 1, og boligsikring på 7.000 kr., jf. § 22, stk. 1.
-
- Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 45.900 kr., jf. § 14.
-
- Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 24.204 kr., jf. § 23, stk. 1.
-
- Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 7.000 kr., jf. § 25, stk. 9.
-
- Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 816 kr., jf. § 33.
-
- Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.440 kr., jf. § 34.
Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 7-10 og 12, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i nr. 11, 13 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. Beløb, der er nævnt i nr. 3-6, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.
Stk. 3. De regulerede beløb er opgjort i 1991-niveau.