← Lov om uddannelse af pædagoger

§ Lov om uddannelse af pædagoger · kapitel 7 af 7

Kapitel 7 – *Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser*

LOV nr 370 af 06/06/1991

§ 25. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Bestemmelserne i kapitel 2-5 træder dog i kraft den 1. august 1991.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte overgangsregler for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august 1992.

§ 26. Undervisnings- og forskningsministeren kan for perioden indtil den 31. januar 1996 fastsætte regler om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for personer med særlige uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger. Ministeren kan i denne forbindelse fravige reglerne i lov om åben uddannelse.

§ 27. Lov om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 10. november 1986, ophæves.

Stk. 2. I § 1, stk. 1, i lov om statsstøtte til visse private seminarier, jf. lovbekendtgørelse nr. 505 af 29. juni 1990, ændres »private husholdningsseminarier« til: »private seminarier, der uddanner ernærings- og husholdningsøkonomer« og »private børnehave- og fritidspædagogseminarier« til: »private seminarier, der uddanner pædagoger«.

Stk. 3. I lov om social bistand, jf. bekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 2, udgår »om uddannelse af socialpædagoger og«.

2. § 14, stk. 3 og 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.

3. I § 14, stk. 6, der bliver stk. 4, ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 1991

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Knud Enggaard

Officielle noter

Ingen