§ Lov om uddannelse af pædagoger · kapitel 4 af 7
Kapitel 4 – *Seminarierådet*
LOV nr 370 af 06/06/1991
§ 22. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område.
Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for Universitetsafdelingen som formand samt 13 medlemmer, der udpeges således:
1 af seminariernes bestyrelser
1 af seminariernes rektorer
1 af seminariernes lærere
1 af seminariernes studerende
1 af Amtsrådsforeningen i Danmark
1 af Kommunernes Landsforening
1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab
1 af Børnesagens Fællesråd
1 af Daginstitutionernes Lands-Organisation
1 af De Samvirkende Invalideorganisationer
2 af de færdiguddannedes organisationer i fællesskab
1 af Danmarks Lærerhøjskole og Socialpædagogisk Højskole i fællesskab.
Stk. 3. Rådet holder møde mindst een gang om året.
Stk. 4. Rådet fastsætter sin egen forretningsorden.