Konkursskattelov § 4

§ 4. Underskud fra før konkursens slutning kan ikke fradrages efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursens slutning kan underskud ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller tilbageføres i konkursindkomsten. Underskud fra tidligere indkomstår, som efter ligningslovens § 15 er fradragsberettigede i det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan også fradrages ved opgørelsen af konkursindkomsten i de øvrige indkomstår under konkursen indtil dens slutning og ikke i anden indkomst.

Stk. 3. Tilladelse til sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, bortfalder fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.

Stk. 4. Når selskaber er sambeskattede i indkomståret forud for det indkomstår, hvori konkursdekret afsiges, hæfter selskaberne også for skatter af et af selskabernes konkursindkomst.

Kilde: Retsinformation.dk