Konkursskattelov § 12

§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.

Stk. 2. Underskud hos skyldneren fra tidligere indkomstår, som efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, eller virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4, kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst eller i virksomhedsindkomsten i det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan fratrækkes i konkursindkomsten.

Stk. 3. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indtil konkursens slutning kan underskud ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller tilbageføres til fradrag i konkursindkomsten i de øvrige indkomstår.

Stk. 4. Underskud i konkursindkomsten kan ikke fradrages i den øvrige indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle i indkomstår, hvor skyldnerens bo er under konkursbehandling, eller senere indkomstår.

Stk. 5. Underskud fra ejerens virksomhed for året før det indkomstår, hvori skyldneren erklæres konkurs, eller for tidligere indkomstår, som blev fradraget hos skyldnerens ægtefælle i det pågældende år, kan ikke fremføres til fradrag i det indkomstår, hvori skyldneren erklæres konkurs, eller senere indkomstår hos ægtefællen. Sådanne underskud kan fradrages i konkursindkomsten efter reglerne i stk. 2.

Stk. 6. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 7. I øvrigt gælder reglerne i personskattelovens § 13, virksomhedsskattelovens § 13 og lov om særlig indkomstskat § 9 med de ændringer, der følger af ovenstående.