Lov om miljøbeskyttelse § 5
§ 5. Den, der fremstiller eller importerer varer eller produkter, skal i videst muligt omfang sikre, at varen eller produktet ikke giver anledning til forurening eller spild af materialer og energimæssige ressourcer.
Stk. 2. Der skal herunder lægges vægt på, at varen eller produktet har en sådan sammensætning og udformning, at varen eller produktet
-
- sikres den længst mulige levetid,
-
- i videst muligt omfang lader sig genanvende og
-
- ved den endelige bortskaffelse som affald ikke giver anledning til forurening eller anden miljøbelastning.
Stk. 3. Den, der anvender eller forbruger varer eller produkter, skal ved anskaffelsen og ved bortskaffelsen af varen eller produktet medvirke til at fremme genanvendelsen og begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelsen.
Kilde: Retsinformation.dk