Lov om miljøbeskyttelse § 45
§ 45. Kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelsen af affald.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om kommunale affaldsordninger, herunder om
-
- kommunalbestyrelsens pligt til at anvise bortskaffelsesmuligheder for affald,
-
- kommunalbestyrelsens pligt til at forestå indsamling og bortskaffelse af affald, herunder til genanvendelse af materialer og produkter,
-
- borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte anviste bortskaffelsesmuligheder eller affaldsordninger og
-
- borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at indgive anmeldelse af og afgive oplysninger om affald samt foretage undersøgelser af affald.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om affaldsordningernes omfang og tilrettelæggelse m.v.
Stk. 4. Når en indsamlingsordning er etableret, må indsamling af det af ordningen omfattede affald eller eventuelt genanvendelige materiale kun finde sted ved kommunalbestyrelsens foranstaltning eller bemyndigelse.
Stk. 5. I regler, der vedrører indsamling af materialer og produkter til genanvendelse, bortset fra olie- og kemikalieaffald, skal det bestemmes, at kommunalbestyrelsen på visse betingelser skal fritage erhvervsvirksomheder for at være omfattet af en indsamlingsordning.
Kilde: Retsinformation.dk