Lov om miljøbeskyttelse § 1
§ 1. Loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2. Med denne lov tilsigtes særlig
-
- at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper,
-
- at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker,
-
- at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer,
-
- at fremme anvendelse af renere teknologi og
-
- at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse.
Kilde: Retsinformation.dk