Lov om miljø og genteknologi § 29
§ 29. Hvis det skønnes nødvendigt, har miljømyndighederne og personer, der af tilsynsmyndigheden er bemyndiget hertil, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat med hjemmel i loven tillægger dem.
Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Miljømyndighederne kan udtage prøver til nærmere undersøgelse af de genetisk modificerede organismer. Udtagning af sådanne prøver sker uden vederlag, ligesom den, der besidder genetisk modificerede organismer, uden vederlag efter anmodning skal udtage, emballere og forsende prøver til undersøgelse efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse.
Stk. 4. I forbindelse med de i stk. 1 og 3 nævnte tilfælde skal den ansvarlige og beskæftigede personer yde miljømyndighederne fornøden vejledning og hjælp.
Kilde: Retsinformation.dk