Lov om miljø og genteknologi § 11
§ 11. Levnedsmidler, levnedsmiddelingredienser og tilsætningsstoffer, herunder tekniske hjælpestoffer, der indeholder eller består af genetisk modificerede organismer, må ikke fremstilles, anvendes, importeres eller sælges uden godkendelse fra sundhedsministeren.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af eller forbud mod fremstilling, anvendelse, import og salg af genetisk modificerede organismer omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Sundhedsministeren kan udnytte beføjelserne i medfør af §§ 8, stk. 2, 14, 18 og 19 for så vidt angår genetisk modificerede organismer, der anvendes i levnedsmidler m.v. omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Levnedsmiddellovgivningens regler om tilsyn og klage finder tilsvarende anvendelse på sager om genetisk modificerede organismer, der anvendes i levnedsmidler m.v. omfattet af stk. 1.
Kilde: Retsinformation.dk