Varemærkelov(* 1) § 25
§ 25. Har indehaveren af et registreret varemærke ikke inden 5 år fra registreringsprocedurens afslutning gjort reel brug af varemærket her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, eller har brugen været ophørt uden afbrydelser i 5 år, kan registreringen ophæves, jf. § 28, medmindre der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted.
Stk. 2. Følgende betragtes ligeledes som brug i henhold til stk. 1:
-
- Brug af varemærket i en form, der ikke væsentligt afviger fra den form, hvori det er registreret.
-
- Anbringelse af varemærket her i landet på varer eller deres emballage udelukkende med eksport for øje.
Stk. 3. Brug af et varemærke, der finder sted med indehaverens samtykke, ligestilles med indehaverens brug af varemærket.
Registreringens varighed
Kilde: Retsinformation.dk