Lov om foderstoffer § 3
§ 3. Landbrugsministeren eller den, ministeren har bemyndiget hertil, har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til privat og offentlig ejendom, hvor det er påkrævet af hensyn til kontrollen med overholdelsen af § 2 og af bestemmelser fastsat efter § 1, og kan vederlagsfrit udtage prøver til undersøgelse.
Stk. 2. Registrerede og godkendte virksomheder skal efter anmodning give ministeren de oplysninger, der er nødvendige for kontrollen med overholdelsen af de fastsatte bestemmelser, og skal yde fornøden bistand ved gennemførelsen af kontrollen.
Kilde: Retsinformation.dk