Militærinvalideloven § 11

§ 11. Erstatning for tab af forsørger ydes til:

    1. enker efter personer, der er dræbt eller dødeligt såret under krigstjenesten, og
    1. enker efter krigsinvalider, hvis død skyldes en lidelse, der er pådraget ved militærtjeneste under krigsforhold. Ægteskabet skal være indgået, før manden fyldte 60 år, og må ikke være indgået på hans dødsleje.

Stk. 2. Erstatningen udgør årligt 26.395 kr.

Stk. 3. Til enker efter tidligere værnepligtige officerer ydes et tillæg til erstatningen på 30 pct.

Stk. 4. Ansøgning om erstatning efter stk. 1 skal fremsættes senest et år efter invalidens død.

Stk. 5. Hvis enken dør eller indgår nyt ægteskab, bortfalder erstatningen ved udgangen af den måned, hvor døden er indtrådt eller ægteskabet er indgået.

Kilde: Retsinformation.dk