Lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser § 5

§ 5. Elever, der deltager i undervisning i henhold til § 2, modtager fra skolen en godtgørelse svarende til den elevløn, der er aftalt eller fastsat for elever i den pågældende uddannelse i henhold til lov om erhvervsfaglige grunduddannelser henholdsvis lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Skolernes udgifter i henhold til stk. 1 refunderes af Arbejdsgivernes Elevrefusion og finansieres efter reglerne i § 6, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion nærmere regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 3. Virksomheder, der i henhold til § 4 lader elever deltage i supplerende praktikuddannelse på skole, kan få refusion fra Arbejdsgivernes Elevrefusion af elevlønsudgifter under skoleopholdet. Reglerne om refusion af løn under almindelige skoleophold finder tilsvarende anvendelse.

Kilde: Retsinformation.dk