§ Lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen · kapitel 4 af 8
Kapitel 4 – *Eksamen*
LOV nr 434 af 13/06/1990
§ 13. Elever, der har gennemført uddannelsen inden for det merkantile område, afslutter uddannelsen med højere handelseksamen. Elever, der har gennemført uddannelsen inden for det tekniske område, afslutter uddannelsen med højere teknisk eksamen.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra udvalget for hver uddannelse nærmere regler om højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, herunder om prøver, eksamensopgaver, censorer, karakterer, eksamensbeviser m.v, jf. § 18.