Lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. § 19
§ 19. Amtsrådet træffer beslutning om:
-
- bevilling til amtskommunens kurser og den økonomiske ramme for det enkelte kursus,
-
- ansættelse af rektor, jf. dog § 35. Ansættelsen sker, efter at Undervisnings- og Forskningsministeriet har udtalt sig om, hvilke ansøgere der har de nødvendige kvalifikationer til at bestride stillingen,
-
- ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale i øvrigt, jf. dog § 35. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra rektor,
-
- specialundervisning,
-
- kursisters afholdelse af udgifter til undervisningsmidler, jf. § 29, og
-
- kursets maksimale antal klasser samt det mindste antal kursister, kurset er forpligtet til at optage efter ansøgning.
Stk. 2. Amtsrådet kan pålægge et kursus at tilbyde bestemte fag, jf. § 17, stk. 3.
Stk. 3. Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele heraf efter denne lov til bestyrelserne bortset fra bevillings- og arbejdsgiverkompetencen.
Kilde: Retsinformation.dk