Lov om gymnasiet m.v. (Gymnasieloven) § 11

§ 11. Bestyrelsen for en privat skole ansætter og afskediger rektor. Ansættelsen skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. § 12. Rektor er skolens daglige leder og er ansvarlig for skolens virksomhed over for amtsrådet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Rektor har det pædagogiske ansvar for skolens undervisning og eksaminer over for undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. Rektor leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, herunder om optagelse af elever.

Stk. 4. Rektor afholder eksamen og udsteder bevis herfor.

Kilde: Retsinformation.dk