Lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning § 1
§ 1. Statslige forvaltningsmyndigheder, der ledes af en bestyrelse, repræsentantskab eller tilsvarende kollektiv ledelse, bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelsen.
Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med statsministeren fastsætte regler om, at stk. 1 også skal gælde for nærmere angivne selvejende institutioner, interessentskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber, der ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved de selvejende institutioners virksomhed overvejende dækkes af de statslige midler, eller hvis den overvejende del af selskabet ejes af staten eller selskabet udøver virksomhed i henhold til koncession eller lignende offentlig godkendelse.
Kilde: Retsinformation.dk