Lov om afgift af spillekasinoer § 7
§ 7. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Kilde: Retsinformation.dk