Lov om affaldsdepoter § 9

§ 9. Miljøministeren afholder inden for beløbsrammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove, udgifterne til afværgeforanstaltninger, der er godkendt efter § 7, og udgifter til ekspropriationserstatninger, andre erstatninger samt drift af overtagne arealer efter §§ 13-15.

Stk. 2. Amtsrådet afholder udgifterne til gennemførelse af registrering og indberetning efter § 4 ved gennemførelse af undersøgelser efter § 6, ved drift og tilsyn efter § 8 og ved tinglysning efter §§ 12 og 17. Er beføjelserne til at godkende afværgeforanstaltninger henlagt til amtsrådet, jf. § 21, afholder amtsrådet udgifterne til afværgeforanstaltninger, udgifter til ekspropriationserstatninger, andre erstatninger samt drift af overtagne arealer efter §§ 13-15.

Forholdet til grundejeren m.v.

Kilde: Retsinformation.dk