Lov om affaldsdepoter § 17
§ 17. Miljøministeren kan efter indstilling fra amtsrådet frigive et affaldsdepot til en nærmere fastsat anvendelse, efter at der er foretaget undersøgelser og afværgeforanstaltninger efter denne lov, hvis det godtgøres, at anvendelsen ikke medfører fare for mennesker eller for miljøet, og at anvendelsen ikke vil umuliggøre eller væsentligt fordyre fremtidige undersøgelser eller afværgeforanstaltninger.
Stk. 2. En frigivelse af affaldsdepotet tinglyses af amtsrådet på ejendommen.
Stk. 3. Et affaldsdepot kan udgå af registreringen, når amtsrådet over for miljøministeren godtgør, at pladsen eller lokaliteten ikke er forurenet eller forureningen er bragt til ophør. Amtsrådet lader herefter tinglysningen af affaldsdepotet aflyse.
Kilde: Retsinformation.dk