Lov om affaldsdepoter § 12
§ 12. Når et affaldsdepot registreres, underretter amtsrådet ejeren om registreringen og lader denne tinglyse på ejendommen.
Stk. 2. Amtsrådet skal underrette grundejeren og den, der er ansvarlig for forureningen, før der udføres undersøgelser, og når der træffes beslutning om at iværksætte afværgeforanstaltninger.
Stk. 3. Ved underretningen skal amtsrådet så vidt muligt angive omfanget af de påtænkte undersøgelser eller foranstaltninger og de udgifter, der er forbundet hermed. Der skal samtidig gives den pågældende lejlighed til at udtale sig.
Stk. 4. Underretning efter stk. 2 og 3 kan undlades, hvis der er overhængende, alvorlig fare for sundheden, eller hvis øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig miljøskade.
Kilde: Retsinformation.dk