Lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (Bemyndigelsesloven) § 16

§ 16. Toldvæsenet kontrollerer oplæggelse, berigtigelse, udførsel og fremstilling af de varer, der omfattes af bevillinger efter §§ 13-15.

Stk. 2. Toldvæsenet har, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ethvert sted, hvor de i stk. 1 nævnte varer befinder sig, samt til enhver virksomhed, der har modtaget bevilling i henhold til §§ 13-15. Toldvæsenet er berettiget til at foretage eftersyn af varerne og uden erstatning at udtage prøver af varerne i det omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed. Toldvæsenet er endvidere berettiget til at efterse de pågældende virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale, ledsagedokumenter samt korrespondance m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde den bistand, der er nødvendig for udførelsen af kontrollen, og virksomheden skal på toldvæsenets begæring udlevere eller indsende ovennævnte materiale til toldvæsenet.

Kilde: Retsinformation.dk