Lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler (* 1) § 28
§ 28. Hver ungdomskostskole ledes af en forstander. Til varetagelse af undervisningen kan ansættes heltidsbeskæftigede, deltidsbeskæftigede og timelønnede lærere. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om grundlaget for stillingernes normering.
Stk. 2. Stillinger som forstander og som heltidsbeskæftiget lærer normeres på en skoleplan for ungdomskostskolen. Stillingerne er tjenestemandsstillinger omfattet af de bestemmelser i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, som er gældende for tjenestemænd i folkeskolen.
Stk. 3. For tjenestemandsstillingerne efter stk. 2 finder reglerne i § 6, stk. 1-3, § 10, stk. 2, og § 12, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. For ikke tjenestemandsansatte pædagogiske medarbejdere finder § 13 tilsvarende anvendelse.
Kilde: Retsinformation.dk