Lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler (* 1) § 2

§ 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbudet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunens folkeregister.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra kommunens folkeoplysningsudvalg, jf. lov om støtte til folkeoplysning, beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen.

Stk. 3. Kommunen kan træffe aftale med andre kommuner om optagelse af unge i ungdomsskolen og om ydelse af godtgørelse for udgifterne herved.

Kilde: Retsinformation.dk