← Lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler (* 1)

§ Lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler (* 1) · kapitel 5 af 6

Kapitel 5 – *Klage m.v.*

LOV nr 411 af 13/06/1990

§ 29. Klager over afgørelser, der er truffet af en ungdomsskolebestyrelse, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen af de personer, organisationer eller myndigheder, som afgørelsen angår.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at visse afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 1 kan indbringes for ministeren.

§ 30. Kulturministeren kan inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove, yde tilskud til konsulentvirksomhed, leder- og medarbejderuddannelse samt forsøgs- og udviklingsarbejde.

§ 31. Henlægger kulturministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser efter denne lov eller efter bestemmelser fastsat i henhold til denne lov til et af ministeriets direktorater, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.