Lov om støtte til folkeoplysning (* 1) § 47

§ 47. Deltagelse i undervisning og aktivitet efter denne lov er ikke betinget af bopæl i den kommune, i hvilken undervisningen eller aktiviteten finder sted. Kommunen kan dog kræve godtgørelse for udgifter i forbindelse med undervisning fra deltagerens hjemstedskommune. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse forlange oplysning fra de tilskudsmodtagende kredse om navn og fødselsdato for deltagere i undervisning. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. En deltager anses for hjemmehørende i den kommune, hvor den pågældende er tilmeldt folkeregistret.

Stk. 3. Kommunen kan dog kræve betaling fra en anden kommune for udgifterne til undervisning af personer, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

Kilde: Retsinformation.dk