Lov om støtte til folkeoplysning (* 1) § 3

§ 3. Tilskud og lokaleanvisning til aktiviteter for børn og unge samt tilskud og lokaleanvisning til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed for voksne efter denne lov skal med de begrænsninger, der følger af loven, ydes efter følgende kriterier:

    1. Enhver kreds af personer, der tilbyder denne virksomhed, er med de begrænsninger, der følger af denne lov, tilskudsberettiget og har adgang til lokaler m.v. Den enkelte kreds' idepolitiske grundlag, organisatoriske struktur, frie emnevalg, frie valg af tilrettelæggelsesform og frie dispositionsret skal respekteres.
    1. Støtte til virksomheden ydes efter objektive kriterier, der sikrer lige tilskudsvilkår for virksomhed med samme funktion og indhold. Der skal dog tages særlige hensyn til aktiviteter for børn og unge og til undervisning m.v. for voksne med særlige behov i relation til undervisningens tilrettelæggelse.
    1. Aktiviteter for børn og unge af idebestemt, politisk og religiøs art skal sidestilles med anden folkeoplysende aktivitet for børn og unge.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om tilskud til virksomhed inden for lovens område og om anvisning af offentlige lokaler og udendørsanlæg.

Stk. 3. Ved en kreds forstås i denne lov et antal personer, blandt hvilke een er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen for anvendelsen af modtagne tilskud og anviste lokaler m.v. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til en tilskudsberettiget kreds, herunder om deltager- eller medlemsindflydelse og om udelukkelse af virksomhed, hvis overskud tilfalder enkeltpersoner.

Kilde: Retsinformation.dk